OM OS
|
Hvem er vi ?
Vi er et ungt par i 20’erne, som har haft rotter siden sommeren 2015. Vi er ganske (u)almindelige som alle jer andre og har en stor kærlighed til dyr generelt. Vi har fundet en særlig interesse i kælerotterne og ønsker at udbrede kendskabet og interessen for dem. Jeg selv (Anna) studerer Offentlig Administration på UCN i Aalborg, og Mads er uddannet Ernæringsassistent. Hvorfor og hvordan fik vi rotter som kæledyr ?
Da vi flyttede sammen, havde jeg tre guldhamstere. Mads blev aldrig rigtig fan af dem - desværre. I sommeren 2015, da mine hamstere var gået bort, blev vi enige om at finde et kæledyr, som vi begge to kunne elske og have en fælles interesse omkring. Vi gik en tur ned i den lokale dyrehandel og fik hurtigt øje på et par rigtig flotte husky dumbo piger (Frida og Freja). Inden vi fik set os om, stod vi med dem i hænderne og var helt overvældet af glæde - det var kærlighed ved første blik. Vi havde de to piger alene det første stykke tid, indtil vi opdagede, at det blev anbefalet på "Tamrotter i DK" på Facebook, at vi minimum skulle have tre, så de kunne danne et ordentligt hierarki. Vi anskaffede os derefter flere fra forskellige dyrehandlere og en hyggeavler, men vi havde desværre nogle dårlige oplevelser. Inden der var gået et helt år, havde vi købt de første to skønne tøser (Stella og Kael) med lang fin stamtavle. Vi har sidenhen foretrukket rotter med tavle. I januar 2018 fik vi vores første par drenge, efter vi reddede Fenris fra en trist tilværelse i et bur alene i en dyrehandler. Jeg tog ham med derfra med en løftet pegefinger. Vi er nu nået dertil, hvor vi føler, at vi kan starte opdræt med hånden på hjertet. Vi har lagt oceaner af tid i vores dejlige rotter, og vi har brugt meget energi på at få en god baggrundsviden om rotten som kæledyr. Vi har gået ansvarsfuldt og seriøst til opgaven med at skulle starte opdræt. Vi lytter til de garvede opdrættere og lader dem hjælpe os så meget som muligt. Vi kunne umuligt have nået hertil uden deres tålmodighed og hjælp. Opdateret April 2018 |
©
Heartstone Rattery - Alle rettigheder forbeholdt