SYGDOMME HOS TAMROTTER
På denne side vil vi kort forklare de former for sygdomme, vi er stødt på gennem årene som rotteejere. Vi vil altså kun fortælle jer om de sygdomme, som vi selv har oplevet med egne dyr. Vi vil ganske kort beskrive symptomer og eventuelt dyrlægens udtalelser, eller hvilke svar vi selv har fundet frem til. Kort sagt vil vi altså forklare sygdomsforløbene med egne ord og dermed er det også egne erfaringer som ikke alle rotteejere eller dyrlæger nødvendigvis er enige i.
Lungebetændelse
Dette var den første sygdom vi oplevede og er også den mest hyppige man som rotteejer vil opleve efter vores erfaring. Rotter tåler på ingen måde træk, som så mange andre burdyr. Rotter kan fange en forkølelse meget nemt som også hurtigt kan udvikle sig til lungebetændelse. Først hører man bare rotten gå og nyse, måske mere og mere før den begynder at lave lyde, hvilket betyder at den har udviklet lungebetændelse. Det lyder som sådan en ralleren og nogengange kan det være så slemt, at man kan mærke det, når man holder dyret ved ribbenene.
Hvad kan man gøre?
Det første vi selv har gjort, når vi hører en rotte nyse (mere end normalt), er at lave kamillete med honning, som vi hælder havregryn i. Rotten får på den måde tre ting som hjælper på forkølelse 1. kamillete, 2. honning og 3. lun grød. Jeg hælder også gerne nogle dråber Echinaforce i grøden og evt. i vandflasken. Vi har 600 ml vandflasker hvori der skal 15 dråber Echinaforce i.
*Echinaforce kan f.eks. købes i Matas eller på apoteket.
Hvis forkølelsen har udviklet sig til lungebetændelse skal man til dyrlægen hurtigst muligt. Dyrlægen vil her lytte på lungerne for at fastslå, hvorvidt der er tale om lungebetændelse. Dyrlægen vil udskrive baytrill til at slå betændelsen ned med. Oftest gives det i en uge eller længere. I tilfælde hvor baytrill ikke er nok udskrives evt. Ronaxan som gives i en kombination med baytrill.
Dette var den første sygdom vi oplevede og er også den mest hyppige man som rotteejer vil opleve efter vores erfaring. Rotter tåler på ingen måde træk, som så mange andre burdyr. Rotter kan fange en forkølelse meget nemt som også hurtigt kan udvikle sig til lungebetændelse. Først hører man bare rotten gå og nyse, måske mere og mere før den begynder at lave lyde, hvilket betyder at den har udviklet lungebetændelse. Det lyder som sådan en ralleren og nogengange kan det være så slemt, at man kan mærke det, når man holder dyret ved ribbenene.
Hvad kan man gøre?
Det første vi selv har gjort, når vi hører en rotte nyse (mere end normalt), er at lave kamillete med honning, som vi hælder havregryn i. Rotten får på den måde tre ting som hjælper på forkølelse 1. kamillete, 2. honning og 3. lun grød. Jeg hælder også gerne nogle dråber Echinaforce i grøden og evt. i vandflasken. Vi har 600 ml vandflasker hvori der skal 15 dråber Echinaforce i.
*Echinaforce kan f.eks. købes i Matas eller på apoteket.
Hvis forkølelsen har udviklet sig til lungebetændelse skal man til dyrlægen hurtigst muligt. Dyrlægen vil her lytte på lungerne for at fastslå, hvorvidt der er tale om lungebetændelse. Dyrlægen vil udskrive baytrill til at slå betændelsen ned med. Oftest gives det i en uge eller længere. I tilfælde hvor baytrill ikke er nok udskrives evt. Ronaxan som gives i en kombination med baytrill.
Underlivsbetændelse
Vi har oplevet dette to gange på næsten fire år med rotter. Rotten bløder pludselig fra underlivet (her er der tale om hunrotter). Vi har kun oplevet blødning én gang med hver af de to rotter.
Hvad kan man gøre?
Begge gange har vi blot givet baytrill efter sparring med dyrlægen over telefon. Dette har hurtigt slået det ned.
Vi har oplevet dette to gange på næsten fire år med rotter. Rotten bløder pludselig fra underlivet (her er der tale om hunrotter). Vi har kun oplevet blødning én gang med hver af de to rotter.
Hvad kan man gøre?
Begge gange har vi blot givet baytrill efter sparring med dyrlægen over telefon. Dette har hurtigt slået det ned.
Mælkekirtelknuder
Rotten får pludselig en knude, oftest under eller mellem benene. Dem vi har oplevet har siddet bag et forben eller mellem bagbenene. Der findes forskellige former for knuder så det ville være en god ide at få dyrlægen til at tjekke. Du kan selv starte med at mærke på knuden for at finde ud af, hvilken slags knude der er tale om. Virker det som om den kan rykkes rundt med under huden så er det formentlig en mælkekirtelknude. Hvis den virker til at sidde fast kan der være tale om en kræftknude. De kan også få bylder, som der oftest vil være sår på. Vi har kun erfaring med mælkekirtelknuden og det er den vi vil udtale os om her. Vores erfaring siger os, at de mælkekirtelknuder vi har oplevet er kommet pga. fejlernæring - simpelthen fordi rotten er blevet overvægtig. Vi har ikke oplevet mælkekirtelknuder siden vi skiftede til altromin for to år siden. Før vi gik over til altromin købte vi fejlagtigt socops i troen om, at det var altromin. Socops er kraftfoder til grise, hvilket får dyret til at vokse unaturligt hurtigt. Dengang troede vi at det var normalt at rotterne var så store, men vi fandt senere ud af, at det skyldtes foderet. Vi ved at flere opdrættere fodere med socops, da det er den billigste løsning, når man holder mange rotter. Der er delte meninger om, hvorvidt rotterne lugter mere eller mindre ved at fodre med det ene eller andet. Uanset vil vi aldrig anbefale socops som foder til rotter. Hvad kan man gøre? Mælkekirtelknuder, synes vi næsten, er den værste sygdom de kan få, da der kun er to muligheder, når man opdager dem. Første gang vi oplevede en sådan knude fik vi den tjekket hos dyrlægen. Hun tog en prøve af den og kunne bekræfte at den var fyldt med fedt og intet ondartet. Rotterne vi har haft med disse knuder har levet fint med den i en periode (op til flere måneder), hvorefter knuden er blevet så stor at den er blevet til gene for rotten. Her vælger vi at få rotten aflivet. Den anden mulighed man har, som vi aldrig selv har valgt, er at få knuden bortopereret. Dette er en dyr og risikabel omgang. Knuden kan senere komme igen og så står man igen med valget. Det vi har sagt til os selv så snart vi har oplevet en knude er, at det er vigtigt at nyde dyret så længe den lever og sørg for, at den har det godt i dens sidste tid. Bekymringer kan vi hurtigt få nok af med de kære dyr. |
Kræftknude i øret
Vi havde en gammel rotte på over to år som kløede sig en del i øret. En dag blødte det ud af hendes øre og vi fik en tid ved dyrlægen. Vi troede først at det var ørebetændelse, hvilket kan behandles. Men dyrlægen tjekkede øret og kunne se en ondartet knude derinde. Rotten havde kløet hul på knuden så den blødte. Vi valgte derefter en aflivning.
Vi havde en gammel rotte på over to år som kløede sig en del i øret. En dag blødte det ud af hendes øre og vi fik en tid ved dyrlægen. Vi troede først at det var ørebetændelse, hvilket kan behandles. Men dyrlægen tjekkede øret og kunne se en ondartet knude derinde. Rotten havde kløet hul på knuden så den blødte. Vi valgte derefter en aflivning.
Bumblefoot
Vi har kun én gang oplevet bumblefoot på en af vores hanner som på det tidspunkt var ca. 1½ år. Dét vi har læst os frem til og hørt om er, at det oftest er gamle tunge hanner der får bumblefoot. I andre tilfælde kan det handle om forkert underlagt (strøelse) eller hvis buret er indrettet med tremmer midt i buret (platforme) som rotterne skal gå på. Vores han gik i et bur med hampestrøelse som underlag, hvilket er det mest anbefalede til rotter. Det eneste, vi mener, kunne have forsaget betændelsen i hans fødder var at han altid skulle sidde på en pilebro og spise sin mad, det var hans daglige rutine. Vi tog pilebroerne fra ham og behandlede ham med receptpligtig locoid creme i et par dage. Betændelsen forsvandt hurtigt. Cremen var én vi i forvejen havde liggende og det var forsøget værd at prøve før vi tog til dyrlægen. Rotten er kommet sig helt og har det fint i skrivende stund.
Hvad kan man gøre?
Det man egentlig bør gøre i tilfælde af bumblefoot, er at tage rotten med til dyrlægen, hvor man vil få et eller andet at behandle det med.
Vi har kun én gang oplevet bumblefoot på en af vores hanner som på det tidspunkt var ca. 1½ år. Dét vi har læst os frem til og hørt om er, at det oftest er gamle tunge hanner der får bumblefoot. I andre tilfælde kan det handle om forkert underlagt (strøelse) eller hvis buret er indrettet med tremmer midt i buret (platforme) som rotterne skal gå på. Vores han gik i et bur med hampestrøelse som underlag, hvilket er det mest anbefalede til rotter. Det eneste, vi mener, kunne have forsaget betændelsen i hans fødder var at han altid skulle sidde på en pilebro og spise sin mad, det var hans daglige rutine. Vi tog pilebroerne fra ham og behandlede ham med receptpligtig locoid creme i et par dage. Betændelsen forsvandt hurtigt. Cremen var én vi i forvejen havde liggende og det var forsøget værd at prøve før vi tog til dyrlægen. Rotten er kommet sig helt og har det fint i skrivende stund.
Hvad kan man gøre?
Det man egentlig bør gøre i tilfælde af bumblefoot, er at tage rotten med til dyrlægen, hvor man vil få et eller andet at behandle det med.
Orm
Én af vores første rotter fra dyrehandler blev hurtigt alvorligt syg. Dyrlægen formodede at det skyldtes orm. Kort tid efter vi fik hende hjem viste hun symptomerne. Hun havde konstant dårlig mave. Vi prøvede først med ZooLac hvilket skulle hjælpe på tynd mave - desværre hjalp det ikke.
Hvad kan man gøre?
Vi tog til dyrlægen efter at have fulgt hendes råd omkring ZooLac og det endte med en aflivning, for det stakkels dyr havde det ikke godt efter en måned i behandling. Vores lokale dyrehandler har senere fortalt at man kan behandle orm med Stronghold som bekæmper mider.
Én af vores første rotter fra dyrehandler blev hurtigt alvorligt syg. Dyrlægen formodede at det skyldtes orm. Kort tid efter vi fik hende hjem viste hun symptomerne. Hun havde konstant dårlig mave. Vi prøvede først med ZooLac hvilket skulle hjælpe på tynd mave - desværre hjalp det ikke.
Hvad kan man gøre?
Vi tog til dyrlægen efter at have fulgt hendes råd omkring ZooLac og det endte med en aflivning, for det stakkels dyr havde det ikke godt efter en måned i behandling. Vores lokale dyrehandler har senere fortalt at man kan behandle orm med Stronghold som bekæmper mider.
Tandbyld
Vi har én gang oplevet at en af vores rotter formodentlig har haft en tandbyld. Han blev i løbet af et par dage meget hævet i ansigtet og havde ingen energi. Han tabte sig også langsomt, da det sikkert var svært for ham at spise. Vi prøvede med baytrill før vi kontaktede dyrlægen. I løbet af to døgn var hævelsen forsvundet og han havde fået energien tilbage og taget de tabte gram på igen. Det var en succes.
Hvad kan man gøre?
Det man egentlig bør gøre i tilfælde af at man har en rotte som hæver op i ansigtet er at kontakte dyrlægen.
Vi har én gang oplevet at en af vores rotter formodentlig har haft en tandbyld. Han blev i løbet af et par dage meget hævet i ansigtet og havde ingen energi. Han tabte sig også langsomt, da det sikkert var svært for ham at spise. Vi prøvede med baytrill før vi kontaktede dyrlægen. I løbet af to døgn var hævelsen forsvundet og han havde fået energien tilbage og taget de tabte gram på igen. Det var en succes.
Hvad kan man gøre?
Det man egentlig bør gøre i tilfælde af at man har en rotte som hæver op i ansigtet er at kontakte dyrlægen.
Skab og øremider
Vi har ganske få gange oplevet problemer med skab og har én gang fået en rotte hjem fra dyrehandleren, hvor han forinden var blevet behandlet for øremider. Heldigvis har det aldrig spredt sig og det har kun været den ene rotte der har haft det. Ved skab får rotten sår rundt omkring, oftest omkring hovedet. Den vil klø meget i det. I tilfælde af øremider vil man kunne se små knopper på dens ører og hale.
Hvad kan man gøre?
Så snart man har en rotte der har fået sår som den klør meget i, og man har sikret sig at det ikke blot er fordi den slås med burkammeraterne, så søg dyrlæge. Dyrlægen vil be- eller afkræfte hvorvidt der er tale om skab og her vil rotten skulle behandles med en dråbe Stronghold. Da rotter går i grupper vil man kunne risikere, at den har smittet de andre og derfor skal de andre i gruppen også behandles. Det er samme historie med øremider.
Vi har ganske få gange oplevet problemer med skab og har én gang fået en rotte hjem fra dyrehandleren, hvor han forinden var blevet behandlet for øremider. Heldigvis har det aldrig spredt sig og det har kun været den ene rotte der har haft det. Ved skab får rotten sår rundt omkring, oftest omkring hovedet. Den vil klø meget i det. I tilfælde af øremider vil man kunne se små knopper på dens ører og hale.
Hvad kan man gøre?
Så snart man har en rotte der har fået sår som den klør meget i, og man har sikret sig at det ikke blot er fordi den slås med burkammeraterne, så søg dyrlæge. Dyrlægen vil be- eller afkræfte hvorvidt der er tale om skab og her vil rotten skulle behandles med en dråbe Stronghold. Da rotter går i grupper vil man kunne risikere, at den har smittet de andre og derfor skal de andre i gruppen også behandles. Det er samme historie med øremider.
Dette er på ingen måde en udtømmende liste over sygdomme som tamrotterne kan få, men det er de sygdomme vi har oplevet med egne dyr. Der findes mange andre gode hjemmesider som beskriver sygdommene mere detaljeret, hvor det også er muligt at se billeder af det syge dyr.
Denne side er senest opdateret i februar 2019.
©
Heartstone Rattery - Alle rettigheder forbeholdt